Kan I lave SEO for en virksomhed i Aarhus fra Esbjerg?
Ja. SEO bliver lavet på din hjemmeside og i Googles værktøjer, så det betyder ikke noget, hvor vi sidder. Møderne tager vi i telefonen eller online. Vil du hellere mødes, er du velkommen hos os i Esbjerg.
Betyder det noget for Google, at I ikke har adresse i Aarhus?
Nej. Det er din adresse og din Google Virksomhedsprofil, der tæller, ikke vores. Google ser på, hvor din virksomhed ligger, og hvor den kører ud.
Kan vi komme op på ”tømrer aarhus” og de andre brede søgninger?
Det kan lade sig gøre, men ingen kan love en placering. Der er mange om de brede søgninger i Aarhus, og det tager længst tid. Vi begynder med de præcise søgninger på dine ydelser og de bydele, du kører i. De giver ofte opgaver først.
Skal vi have en side for hver bydel?
Kun for de bydele, du faktisk kører i, og kun hvis der er nok at fortælle om dem. En side om Risskov skal handle om dine opgaver i Risskov.
Hvornår kan vi se en forskel?
Når teknikken er rettet, kan du som regel se de første bevægelser efter halvanden til tre måneder. På de brede søgninger i Aarhus tager det længere. Det er et skøn, ikke et løfte, og ved analysen får du at vide, hvad du kan regne med.
Er der binding?
Nej, ingen. Du kan opsige aftalen hver måned med en måneds varsel. Alt det, der er lavet, bliver på din side.
Er I et SEO bureau eller konsulenter?
Et bureau, men et lille et med to personer. Opgaven bliver ikke sendt videre til nogen. SEO er Jakobs område, og han begynder med en teknisk gennemgang af siden: metatags, overskrifter, hastighed og billeder. Bagefter retter han fejlene og skriver i rapporten, hvad der er sket.
Kan I lave SEO på en hjemmeside, som et andet bureau i Aarhus har bygget?
Vi ser først på, hvad siden er bygget i, og hvilke adgange du har. Ligger den ikke i et lukket system, kan vi som regel gå i gang med det samme. Ellers siger vi ved analysen, hvad der skal til.
Hvad sker der, hvis vi stopper?
Siderne, teksterne og rettelserne bliver på din hjemmeside. Du lukker bare vores adgang til Search Console og Analytics, som står i din virksomheds navn. Placeringerne falder langsomt, hvis ingen passer siden.
Skal vi vælge SEO eller Google Ads?
Skal du bruge opgaver i denne måned, er Google Ads det bedste sted at starte. Kan du vente, bliver SEO ofte billigere pr. kunde. Bruger du begge, viser annoncerne hurtigt, hvilke søgninger i Aarhus der giver henvendelser, og så ved vi, hvad SEO skal gå efter.
Hvad koster SEO i Aarhus?
Du betaler et fast beløb hver måned, og der er ingen opstartspris. Hvor meget, afhænger af, hvor mange der er om dine søgninger, og hvordan din side har det i dag. Du får en fast pris efter analysen, før du siger ja.