Google Partner

Google Ads bureau i København uden binding.

Fra vores kontor i Esbjerg hjælper vi virksomheder i København med Google Ads. Annoncerne bliver kun vist i de bydele og kommuner, du kører til, og kun på søgninger, der kan blive til en opgave. Kontoen står i dit navn, og vil du stoppe, er der en måneds varsel.

4,7 på TrustpilotVi har arbejdet med over 100 virksomheder
  • Ingen binding

    Du kan stoppe med en måneds varsel. Så længe du bliver, er det, fordi annoncerne giver noget.

  • Henvendelserne måles først

    Opkald, formularer og bookinger skal tælles rigtigt, før vi ændrer bud og søgeord. Ellers byder Google efter noget, der ikke er kunder.

  • Frederik & Jakob

    Instans er blot 2 personer. Du taler med en af os hver gang.

  • Du ejer kontoen

    Kontoen oprettes i din virksomheds navn. Stopper vi, beholder du annoncer, søgeord og hele historikken.

Du betaler for søgninger, der aldrig giver en opgave

En låsesmed i København kan få klik fra folk, der vil uddannes i faget, selv vil skifte en cylinder eller skal købe en hængelås til skuret. Ingen af dem ringer, men alle klikkene bliver betalt. I søgetermerne kan du se hver søgning med klik og henvendelser ved siden af. Det, der kun koster, bliver udelukket.

Siden efter klikket mangler telefonnummer og tilbudsknap

Den, der søger på ”låsesmed københavn”, vil have en pris eller tale med nogen. Skal man lede efter nummeret, eller ligger formularen et andet sted, går mange tilbage til søgeresultatet. Når flere annoncerer på den samme søgning, er der altid en anden annonce at prøve. Siden skal holde det, annoncen lover, og den tæller med, når Google fastsætter klikprisen.

Besøg på kontaktsiden tæller som henvendelser

Kontoen kan vise mange konverteringer, uden at telefonen ringer mere. Det sker, når et besøg på kontaktsiden bliver talt som en henvendelse, mens opkaldene fra annoncen slet ikke bliver målt. Er Consent Mode heller ikke indstillet, mangler tallene fra dem, der siger nej til cookies. Google byder efter tallene, så de skal passe, før resten kan blive bedre.

Budgettet er hævet, men ingen har set på søgeordene

Google foreslår jævnligt et højere budget i sine anbefalinger, og de kan godkendes med et enkelt klik. Mere budget køber flere af de samme klik, men ikke nødvendigvis flere kunder. Imens kommer der nye firmaer til, som byder på dine søgeord, og prisen stiger, uden at nogen opdager det. Ændringshistorikken viser, hvornår nogen sidst har rettet noget.

Rapporten mangler prisen på en henvendelse

Klik og klikrate siger noget om annoncen, men ikke om forretningen. Det, du har brug for, er antallet af henvendelser og prisen på hver af dem. Først med de tal kan du vurdere, om annoncerne giver overskud, og hvor den næste krone gør mest gavn.

Google Ads, som tidligere hed AdWords, er Googles annoncer: dem, du ser markeret med ”Sponsoreret” over de organiske resultater. Du vælger søgeordene og området, og du betaler kun for klikkene.

Den, der søger, skriver ikke altid København. Nogle skriver bydelen, fx ”låsesmed amager”, og andre bare ”låsesmed”. Google tager højde for, hvor folk søger fra, så din annonce kan komme frem i alle tre tilfælde, hvis søgeordene og området passer. Folk uden for de bydele, du har valgt, ser den ikke.

Om din annonce kommer frem, afgøres i en auktion ved hver eneste søgning. Et højt bud er ikke nok. Annoncen og siden bagved skal også passe til det, der blev søgt efter, og derfor kan en mindre virksomhed komme foran en større. Annoncer virker hurtigere end SEO: de kan give henvendelser kort efter, at de er godkendt, mens organiske placeringer tager måneder at bygge op.

Kampagnetyper, vi arbejder med

Ikonerne viser, hvor annoncerne kommer frem. De grå er steder, kampagnetypen ikke bruger. Discover er Googles nyhedsfeed på mobilen, og Displaynetværket er bannerpladser på andre hjemmesider.

  • Google Søgning
  • Google Shopping
  • YouTube
  • Gmail
  • Google Maps
  • Til de fleste, også lokale. Start her

    Søgeannoncer

    Tekstannoncer øverst i Googles søgeresultater. Her møder du dem, der leder efter det, du sælger, lige nu. For de fleste er det her, pengene tjenes.

    • Google Søgning
    Vises på Google Søgning
  • Til dig, der måler henvendelser og salg rigtigt

    Performance Max

    Google fordeler selv annoncerne på alle sine flader. Det virker kun godt, når henvendelser og køb bliver talt rigtigt, for algoritmen styrer efter de tal.

    • Google Søgning
    • YouTube
    • Gmail
    • Google Maps
    Vises på Google Søgning, YouTube, Gmail, Google Maps, Discover og Displaynetværket
  • Google Shopping

    Produktannoncer med billede og pris direkte i søgeresultatet. De bygger på en liste over dine varer (et produktfeed), og kvaliteten af den afgør, hvilke søgninger varerne vises på.

    • Google Søgning
    • Google Shopping
    Vises på Google Søgning og Google Shopping
  • Til dig, der allerede har besøgende

    Remarketing

    Annoncer til dem, der har besøgt din hjemmeside uden at tage kontakt. De minder folk om dig, men er kun noget værd, hvis de første besøgende var de rigtige.

    • Google Søgning
    • YouTube
    • Gmail
    Vises på Google Søgning, YouTube, Gmail og Displaynetværket
  • Til dig, der vil være mere kendt

    YouTube og display

    Video- og bannerannoncer, der skaber kendskab. Bruges mest som supplement til søgeannoncerne, og sjældent som det første, et lille budget skal gå til.

    • YouTube
    • Gmail
    Vises på YouTube, Gmail og Displaynetværket
  • Til dig, der har nogen til at holde øje med kontoen

    AI Max og Demand Gen

    Kampagnetyper, hvor Google selv styrer mere. AI Max udvider søgekampagner til søgninger, du ikke selv har valgt. Demand Gen er billed- og videoannoncer på YouTube, Discover og Gmail.

    • Google Søgning
    • YouTube
    • Gmail
    Vises på Google Søgning, YouTube, Gmail og Discover

Det kommer an på, om dine kunder allerede leder efter dig, og hvor snart du skal bruge dem.

Google AdsSEOMeta Ads (Facebook og Instagram)
Hvem ser dig?Folk i de bydele, du har valgt, der søger efter din ydelseFolk, der søger og klikker på de organiske resultaterFolk i området, udvalgt efter alder og interesser
Hvornår kommer de første henvendelser?Kort efter godkendelsen. Tallene bliver stabile efter et par ugerNår siderne ligger højt, og det tager månederHurtigt, men det tager tid, før folk ringer
Hvad betaler du for?Hvert klik på annoncenArbejdet med siderne, ikke klikkeneVisninger eller klik
Når du stopperSlukkes annoncerne straksHolder placeringerne et stykke tidSlukkes annoncerne straks
Passer bedst tilAkutte behov, fx en lås, der skal skiftes i dagSøgninger, der skal give kunder år efter årNye kunder, der endnu ikke ved, at de har brug for dig

Annoncerne og SEO kan sagtens køre samtidig. Det, søgetermerne viser om opgaverne, er et godt sted at begynde, når der skal skrives nye sider.

  1. Et møde i telefonen eller online

    Vi mødes i telefonen eller i det værktøj, du bruger i forvejen, fx Teams, Zoom eller Meet. Vi spørger til dine ydelser, dit område og værdien af en typisk opgave.

  2. Gennemgang af den konto, du har

    Kører du allerede annoncer, ser vi gratis på kontoen. Først opbygningen af kampagner og annoncegrupper, så søgetermerne og derefter, om der er brugt bredt match, som typisk rammer forkert. Område og måling tjekker vi også. Du får at vide, hvad der koster uden at give noget, også hvis vores råd er at stoppe.

  3. Søgeord, kampagner og måling

    Først analyserer vi, hvad folk søger på inden for de ydelser, du gerne vil sælge flere af. Så bygger vi kampagnerne, skriver annoncerne, laver listen over negative søgeord og vælger området. Målingen kommer på plads, før annoncerne går i gang.

  4. Justering og rapport

    Vi går søgetermer, bud og annoncer igennem og retter det, tallene peger på. I rapporten står, hvor mange der henvendte sig, hvad hver henvendelse kostede, og hvad næste skridt er.

En fra Instans sidder med en kop kaffe i kontorets loungeområde
  • En kampagne til hver slags kunde

    Ny konto fra bunden eller oprydning i den gamle, så private og erhverv ikke deler budget og annonce.

  • Et område, du kan køre til

    Kommuner og postnumre efter dine køreture, og kun folk i området ser annoncen.

  • Søgeordsanalyse og negative søgeord

    Vi finder søgeordene ud fra dine ydelser, og listen over negative søgeord bliver længere, hver gang vi læser søgetermerne.

  • Opkald, formularer og bookinger målt

    Prisen på en henvendelse kan ses i kontoen, og Google byder efter de rigtige tal.

  • Google Partner

    Mærket fra Google, som kræver certificerede specialister og velholdte kundekonti.

  • Tal med en forklaring

    Tallene fra kontoen med vores kommentar om ændringerne og det næste skridt.

  • Fri support og gratis rådgivning

    Du kan altid spørge, også om hjemmesiden eller din Google Virksomhedsprofil.

Vi er Google Partner, men det er ikke det, der gør forskellen. Det gør det, at vi måler på henvendelser og ikke på klik, og at vi siger det, når pengene gør mere gavn et andet sted.

Kontoen står i dit navn, du betaler et fast honorar og ikke en procentdel af budgettet, og du kan stoppe med en måneds varsel. Det er Frederik eller Jakob, der passer kontoen, og det er os, du ringer til.

  • 100+virksomheder har vi arbejdet med
  • 4,7på Trustpilot, 25 anmeldelser
  • Google Partner

    Googles eget program for bureauer. Det kræver certificerede specialister og konti, der bliver passet ordentligt.

  • Målt på henvendelser

    Opkald, formularer og bookinger bliver talt, så budgettet går til det, der giver kunder.

  • Kontoen er din

    Den står i dit navn med hele historikken. Vi har adgang som partner, og du kan selv fjerne adgangen.

  • Fast honorar, ingen binding

    Ikke en procentdel af budgettet. Løbende måned med en måneds varsel.

”De har en dejlig ”no nonsens” tilgang til opgaverne og de leverer hvad de lover, til budget og til aftalt tid.”

III Energi ApS6. november 2025

”Jeg har haft stor fornøjelse af Jakob, som er professionel og yderst resultatsorienteret.”

Christoffer15. juni 2026

”God kommunikation, hurtig respons og stor forståelse for vores virksomhed og behov.”

Saleh El-Hajj22. juni 2026

Uddrag af anmeldelser på Trustpilot. Læs alle 25

Hver for sig er fejlene små. Når mange byder på de samme søgninger, kan de alligevel løbe op i mange penge hver måned.

  1. Området er hele regionen

    Arbejder du kun i København og på Frederiksberg, betaler du for klik fra folk, du aldrig kører ud til.

  2. Alle søgeord står i bredt match

    Så er det Google, der vælger søgningerne. Vi har overtaget en konto, der udelukkende brugte bredt match, og hvor ingen gennemgik søgetermerne. Annoncen kom frem på et væld af søgninger, der intet havde med firmaet at gøre, og der blev brugt mange penge på klik, som aldrig kunne give en opgave.

  3. Private og erhverv deler kampagne

    De mange små søgninger fra private bruger budgettet, før de store opgaver fra ejendomme og firmaer får en chance.

  4. Annoncen siger det samme som konkurrenternes

    Så er der ingen grund til at vælge din. Den skal sige noget, de andre ikke siger, fx hvilke bydele du dækker, eller at prisen er fast.

  5. Den samme formular tælles to gange

    Det sker, når konverteringen både kommer fra Google Analytics og fra Google Ads' eget tag. Kontoen ser bedre ud, end den er, og Google byder efter forkerte tal.

  6. Alle klik fører til forsiden

    Den, der søger på en sikkerhedsdør, skal selv finde siden om sikkerhedsdøre. Mange giver op, men klikket er betalt.

Google Ads passer godt, når

  • Der bliver søgt efter dit fag i de bydele, hvor du arbejder
  • Én opgave betaler for mange klik, der ikke fører til noget
  • Telefonen bliver taget, mens annoncerne kører
  • Hver ydelse har sin egen landingsside, eller du vil have hjælp til at lave dem

Vi fraråder det, når

  • Budgettet rækker til en håndfuld klik om ugen på søgninger, hvor mange byder. Så tager det for lang tid at se, hvad der virker
  • Du vil dække hele regionen med et budget, der passer til nogle få bydele
  • Dine opgaver kommer gennem faste aftaler og anbefalinger, og nye kunder søger ikke efter dig
  • Det, du sælger, er så nyt, at ingen søger efter det endnu. Så er annoncer på Facebook og Instagram et bedre sted at begynde

Sådan arbejder vi med RRfliserens

Det har vi bygget

  • En side pr. ydelse og pr. by

    Hver ydelse og hver by, de kører i, har sin egen side, så en annonce for fliserens i Silkeborg fører til en side om præcis det.

  • Tænkt sammen med SEO-arbejdet

    Struktur, tekster og annoncer er tænkt sammen fra begyndelsen, så de samme sider virker for både annoncer og organiske søgninger.

  • Det er let at tage kontakt

    Telefonnummeret står øverst på alle sider, og der er tilbudsformular og prisberegner, så ingen skal lede efter, hvordan man kommer videre.

Forsiden af rrfliserens.dk, som Instans har bygget: telefonnummer øverst, tilbudsknap og ydelserne samlet

Sådan kører samarbejdet

  • Kampagner efter ydelse og område

    Kampagnerne deles op efter ydelse og afgrænses til de områder, kunden dækker. Så kan budgettet flyttes derhen, hvor sæsonen og efterspørgslen er.

  • Alt er samlet ét sted

    Når søgetermerne viser, hvad folk leder efter, kan vi rette siden samme uge, fordi vi også har bygget den.

  • Rapport og direkte kontakt

    Rapporten viser henvendelser, pris pr. henvendelse og hvad vi gør som det næste. Spørgsmål går direkte til Frederik eller Jakob.

EksempelVejen fra søgning til henvendelse
  1. 1. Søgning

    Nogen søger på ydelsen og byen.

  2. 2. Annonce

    Annoncen svarer på præcis den søgning.

  3. 3. Landingsside

    Klikket fører til siden om fliserens i Silkeborg.

  4. 4. Henvendelse

    Telefon og tilbudsformular er lige ved hånden.

Det siger en af vores kunderJacob DahlEjer, 3Energi ApS, som står bag Solcellepris.dk

”Vi er meget imponerede over Instans’ arbejde, og vi er, hvad man kan kalde, en meget tilfreds kunde. Vi har i løbet af 2025 arbejdet sammen med teamet fra Instans og har udelukkende positive ting at sige. De arbejder seriøst og skaber gode resultater.”

Pengene går to steder hen. Google får annoncebudgettet for klikkene. Vores honorar er et fast beløb for arbejdet med kontoen.

Med et fast honorar tjener vi det samme, uanset hvor meget du bruger hos Google. Hos os kan budgettet godt gå ned, hvis det er det rigtige.

Du finder ingen priser på siden, for de afhænger af, hvor meget der er at passe. Prisen får du som et fast tilbud efter vores første snak. Siger du ja, gælder stadig kun en måneds varsel.

Få et fast tilbud

Det afhænger prisen af

  • Hvor mange der byder i dit fag

    Klikprisen bliver sat på auktionen. Jo flere der byder på dine søgninger, jo højere kan den blive.

  • Hvor mange kommuner og bydele du dækker

    Et smalt område er mindre at passe end hele regionen, og det kan godt give lige så mange opgaver.

  • Antallet af kampagner

    To kampagner kræver mere arbejde end én, men du får bedre styr på, hvad hver slags kunde koster.

  • Kontoens tilstand

    Måler kontoen allerede opkald og formularer rigtigt, kan arbejdet med annoncerne begynde straks.

Behøver vores Google Ads ekspert at sidde i København?

Nej. Alt arbejdet sker i kontoen, og det gør ingen forskel, hvor vi sidder. Vi mødes i telefonen eller online. Kommer du forbi Esbjerg, kan vi også mødes på kontoret.

Binder vi os for en periode?

Nej. En måneds varsel er det eneste, der binder dig. Der er ingen periode på seks eller tolv måneder, du først skal igennem.

Er kontoen vores, også hvis vi siger op?

Ja. Det er din virksomhed, der står som ejer. Vi er administratorer i kontoen, men du kan lukke os ude, når du vil. Kampagner, søgeord og historik bliver i kontoen, som kan køre videre, holde pause eller blive passet af et andet bureau.

Hvor mange penge skal vi bruge på annoncer?

Vi har ikke et minimumsbudget. Udgangspunktet er, hvad du tjener på en opgave, og hvor mange klik det kræver, før nogen ringer. Rækker budgettet ikke til brugbare tal, får du det at vide på forhånd.

Er klikkene dyrere i København end andre steder?

Ikke nødvendigvis. Klikprisen afgøres i hver eneste auktion ud fra, hvem der ellers byder, og hvor gode deres annoncer er. Vi laver en søgeordsanalyse ud fra dine ydelser, før vi går i gang, og de første uger med annoncer viser, hvad et klik koster for dig.

Kan vi nøjes med at annoncere i nogle bydele?

Ja. Området kan vælges kommune for kommune og postnummer for postnummer, så det passer til dine køreture. Folk uden for de valgte områder ser ikke annoncen.

Skal erhverv og private have hver sin kampagne?

Ofte, ja. Private og erhverv søger forskelligt, opgaverne er ikke lige meget værd, og klikket skal føre til forskellige sider. Med to kampagner får de hvert sit budget, og prisen på en henvendelse kan ses for hver af dem.

Hvor lang tid går der, før telefonen ringer?

Annoncerne kan komme frem, når Google har godkendt dem. I de første uger er tallene ustabile, mens Google lærer, hvem der klikker og ringer. Inden for tre måneder kan vi som regel se prisen på en henvendelse, og om regnestykket hænger sammen for dig.

Er I Google Partner?

Ja. Google stiller krav om certificerede specialister og et vist forbrug på annoncer, og kundernes konti skal score højt i Googles egen måling af kvaliteten. Det lover ikke noget om dine resultater, men håndværket er kontrolleret.

Kan I love, at telefonen ringer mere?

Nej. Ingen bestemmer over konkurrenternes bud eller antallet af søgninger i en måned. Vi lover, at hver krone kan ses i kontoen, og at vi siger fra, når regnestykket ikke kan gå op.

Kan I overtage en konto, der allerede kører?

Ja, det gør vi jævnligt. Først gennemgår vi den gratis. Historikken er værd at bygge videre på, så vi begynder kun forfra, hvis kontoen ikke står til at redde.

Vores kontor ligger i Esbjerg, men vi hjælper virksomheder i hele Danmark. Her kan du se nogle af de byer og områder, vi arbejder med.

Annoncerne giver henvendelser, mens du betaler. Hjemmesiden bestemmer, om klikket bliver til et opkald, og SEO kan få dig frem på de samme søgninger, uden at du betaler pr. klik.

Lad os se på, hvad din konto bruger penge på.

Er du ikke i gang endnu, kan vi tale om, hvad annoncer kan betyde i dit fag og i de bydele, du dækker. Samtalen er gratis, og svaret er ærligt, også hvis det er nej.

Få en uforpligtende snak

Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig.

Eller kontakt os direkte:

+45 31 71 60 50hej@instans.dk

Frederik og Jakob fra Instans sidder på trappen på kontoret i Esbjerg

Telefon eller e-mail – så vi kan svare dig

Hvad kan vi hjælpe med?

Vi bruger kun oplysningerne til at svare dig. Læs privatlivspolitikken